Hvornår er det bedst, at melde sig ind?
Hinnerupkoret starter op to gange årligt i januar og i august. Det er naturligvis lettest for dig, at starte samtidig med, at vi starter en ny sæson op, da du jo så deltager i alle de nye sange fra begyndelsen.Men, du er faktisk altid velkommen, hvis du har mod på, at starte på andre tidspunkter. Det vil jo selvfølgelig kræve lidt ekstra arbejde, for dig, for at kunne følge med,men du skal vide, at vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden.
Hvad kan jeg og hvad skal jeg?
Hvis, du har sunget i kor før, har du sikkert en ide om, hvor din stemme ligger. Men, det vil altid være en god ide, lige at få en snak og evt. lave en kort stemmeprøve med vores korleder, så du får en god oplevelse af, hvor din stemme passer bedst.Er du ikke vant til at synge i kor, så skal vi nok hjælpe dig på rette vej. Måske kan du læse noder, men kan du ikke, så skal du ikke fortvivle, for det kommer faktisk ret hurtigt, i forbindelse med at vi øver, at du finder ud af at benytte disse positivt. Det vigtigste, som du kan gøre, er at møde op og glæde dig over, at være en del af et positivt, kærligt og sangglad fællesskab.
Hjælpemidler og hvad du selv kan gøre
Noder, tekster, altså partiturerne samt øvefiler til det meste bliver tilsendt til kormedlemmerne på mail. Man skal selv skrive partiturerne ud og putte dem i en mappe af eget valg. Til koncerter har koret dog grønne mapper, som vi låner.
Indmeldelse
kan ske til vores formand, Gert Fuursted, enten på mail: fuursted@oncable.dk
eller på telefon 2186 2062.
Øvrige praktiske oplysninger
Vi har øveaftener om torsdagen kl. 19 til 21.30 på Rønbækskolen.
Du har ALTID mulighed for at komme og prøve, om korsang i Hinnerupkoret er noget for dig. Det koster ikke noget, og vi vil glæde os til at se dig (ring lige og aftal med formanden, at du kommer).
Kontingentet er pr. halve år 700 kr., som skal være indbetalt inden 3. øveaften.
Vi udsender mails med kontonr. mv.
Vi arbejder under folkeoplysningsloven. I den forbindelse er vi forpligtet over for Favrskov Kommune til at indsamle, for vores virke, relevante oplysninger om vores medlemmer.
Vi glæder os til at synge sammen med dig. :)
Vi glæder os til at synge sammen med dig!